Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Uenighed om ansvar for mangelfuld værkstedsreparation efter bilskade

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101768Medhold til selskabet
Selskab
ETU Forsikring
Emne
Bilforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
50.000 DKK
Stikord
kaskoforsikring · reparation · totalskade · værkstedsfejl · ansvar · kontanterstatning

Hvad sagen handlede om

Klager havde fået sin bil erklæret reparationsværdig efter en påkørsel og valgte selv et værksted til at udføre reparationen. Selskabet udbetalte erstatning direkte til værkstedet, inden reparationen var færdig og godkendt af klager. Klager mente senere, at reparationen var mangelfuld, og krævede, at selskabet dækkede en efterreparation på 50.000 kroner samt udgifter til dele og arbejde, som klager selv havde bidraget med. Værkstedet tilbød at udbedre fejlene, men klager afviste dette tilbud. Nævnet lagde til grund, at selskabets forpligtelse i udgangspunktet var at stille erstatning til rådighed for reparationen, og at selskabet ikke automatisk hæftede for fejl begået af et værksted, som klager selv havde valgt. Kun hvis selskabet selv havde udpeget værkstedet, kunne der blive tale om et selvstændigt ansvar for selskabet. Nævnet fandt det uheldigt, at selskabet betalte værkstedet, før klager havde kunnet vurdere arbejdet, men da værkstedet havde tilbudt afhjælpning, som klager selv afslog, kunne klager ikke siges at have lidt et tab, som selskabet skulle erstatte. Sagen viser, at forsikringsselskabet normalt ikke hæfter for fejl ved et frit valgt værksteds arbejde, og at man som kunde bør overveje konsekvenserne, hvis man afviser et tilbud om afhjælpning fra værkstedet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på dækning af fejl og mangler ved værkstedets reparation. Klager anmeldte den 25/7 2022, at hans bil blev påkørt af en modpart. Selskabet hævede bilens markedsværdi fra 250.000 kr. til 300.000 kr., hvorved klager kunne få bilen repareret i stedet for at få totalskadeerstatning. Klager fik bilen repareret ved selvvalgt værksted. Taksatoren udbetalte erstatning for reparationen til værkstedet. Klager reklamerede via FDM over reparationen til værkstedet, som ønskede at gøre brug af sin afhjælpningsret. Klager afslog værkstedets tilbud om afhjælpning og krævede, at selskabet udbetalte 50.000 kr. til reparation af bilen. Klager ønskede herudover dækning for egne udgifter til et rat og instrumentbord og betaling for montering af motor og ledningsnet. Klager anførte, at "Forsikringen har kun et forslag til hvem der kan reparere min [bil] og denne reparatør har ikke tid. De meddeler det vil være bedst for mig hvis jeg selv fandt et værksted som jeg nu kan se det det var en forsikringsfælde så jeg ikke i dag kan få den fulde erstatning". Selve reparationen tog 1,5 år. Undervejs tilbød klager selv at montere motoren og samle ledningsnettet for at få en hurtigere afslutning. Klager anførte, at der var flere grove fejl ved reparationen, at det ifølge rapport fra FDM kostede 50.000 kr. i efterreparation, at selskabet skulle dække 50.000 kr., da det var selskabet, der havde godkendt og betalt reparationen, et år før reparationen var afsluttet, uden at kontakte klager først, og at taksatoren betingede genopbygningen af, at klager leverede rat og instrumentbræt, at klager selv tilbød at montere motor og ledningsnet, efter skaden var opgjort af taksatoren, og at selskabet burde dække disse udgifter. Selskabet anførte, at det var klager, der havde valgt værkstedet, at udbedring af eventuelle fejl og mangler ved reparationen var et internt mellemværende mellem klager og værkstedet, at taksatoren havde til opgave at besigtige og opgøre erstatning for udbedring af skaderne, at selskabets taksator ikke havde besigtiget bilen efter endt reparation, hvilket heller ikke var sædvanligt. Selskabet bestred ikke, at der var indgået en aftale med klager om, at ledningsnettet skulle repareres af klager, men selskabet havde ingen oplysninger om, at klager skulle levere reservedel i forbindelse med reparationen. Nævnet bemærkede, at selskabets forpligtelse som udgangspunkt bestod i at stille erstatning til rådighed for klager, der dækkede reparationsomkostningerne for de dækningsberettigende skader på klagers bil. Selskabet hæftede som udgangspunkt ikke for eventuelle mangler ved reparationen af bilen. Havde selskabet valgt værkstedet, kunne selskabet dog efter omstændighederne ifalde ansvar for værkstedets fejl. Nævnet henviste til nævnets udtalelse i sagerne 93785 og 98745. Nævnet bemærkede indledningsvist, at klager havde valgt det pågældende værksted. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at selskabet havde handlet på en sådan måde, at selskabet ifaldt ansvar for værkstedets eventuelle fejl. Nævnet kunne derfor ikke på dette grundlag pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning. For så vidt angik en eventuel aftale, klager måtte have indgået med selskabet og værkstedet om, at klager selv skulle forestå en del af udbedringen, fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at han måtte have et krav mod selskabet i denne anledning. Nævnet fandt det uheldigt, at selskabet havde betalt værkstedet, inden klager havde haft anledning til at vurdere, om reparationen var i orden, men havde noteret sig, at reparatøren havde tilbudt afhjælpning, og at klager havde afvist dette. Nævnet fandt på den baggrund, at klager ikke havde bevist, at han havde lidt tab som følge af, at han ikke havde kunnet udnytte sin ret til at holde betalingen helt eller delvis tilbage, indtil reparatøren havde foretaget korrekt reparationen af bilen. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

AUTOFORSIKRING, TOTALSKADE, REPARATION, KASKOFORSIKRING, ANSVAR, KONTANTERSTATNING, BYGHERRE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne