Uenighed om erstatning for sætningsskader efter fjernvarmerørbrud

Sagen handlede om erstatningsopgørelsen efter en vandskade forårsaget af et brud på et fjernvarmerør under et badeværelsesgulv. Selskabet anerkendte selve rørskaden, men afviste at dække udgifter til stabilisering af en løs sandstruktur under betonpladen, som var relateret til sætningsskader. Selskabet tilbød i stedet at dække opklodsning af gulvet til den oprindelige kote, så klager blev stillet som før skaden, i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens princip om, at klager ikke skal stilles bedre end forud for skaden. Sagen havde tidligere været behandlet af nævnet, som gav selskabet medhold, og blev nu genoptaget, efter at klager fremlagde et nyt byggeteknisk notat. Nævnet fastholdt dog sin tidligere vurdering og fandt, at klager ikke havde bevist, at rørskaden var hovedårsagen til sætningsskaderne, selv om vandskaden muligvis havde fremskyndet processen. Da selskabet allerede havde tilbudt at dække de relevante følgeskader, fandt nævnet ikke grundlag for at kræve yderligere dækning. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at forsikringsselskaber som udgangspunkt kun skal genoprette skader forårsaget af den konkrete forsikringsbegivenhed, og at nye tekniske notater ikke automatisk fører til en ændret vurdering, hvis de ikke beviser en anden årsagssammenhæng end den, der allerede er lagt til grund.