Afslag på retshjælpsdækning i sag om leaset bil overdraget til tredjemand
- Selskab
- Protector Forsikring Danmark
- Beløb i tvisten
- 78.949,79 DKK
- Stikord
- retshjælp · personskade · leasing · proforma aftale · undtagelse
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om, hvorvidt en kunde havde ret til retshjælpsdækning i forbindelse med en påtænkt retssag mod en tredjemand, som kunden havde overdraget en leaset bil til. Kravet vedrørte primært et beløb, som leasingselskabet havde opkrævet hos kunden, fordi bilens restværdi ved leasingaftalens udløb var højere end det beløb, bilen blev solgt for på auktion. Selskabet afviste dækning, da forsikringen kun dækkede tvister om personskade opstået ved kørsel med bilen, og fordi forholdet mellem kunden og tredjemand måtte sidestilles med subleasing, som ikke var dækket. Ankenævnet lagde til grund, at der reelt var tale om en proforma leasingaftale, hvor det var tredjemand, der skulle bruge bilen, og fandt under disse omstændigheder, at selskabet var berettiget til at afvise dækning. Sagen viser, at retshjælpsforsikringer typisk har en snæver dækning afgrænset til bestemte typer tvister, og at konstruktioner, hvor en forsikret part reelt handler på vegne af en anden, kan medføre, at dækning afvises.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afvisning af retshjælpsdækning. Klager indgik aftale om leasing af en bil og underskrev forsikringscertifikatet for gruppeforsikring den 12/1 2023. Samtidig hermed overdrog klager bilen til en tredjemand, som klager efterfølgende påtænkte at sagsøge. Klagers advokat anførte, at klager og tredjemand aftalte, at tredjemand skulle omregistrere bilen og indtræde som debitor i forhold til leasingselskabet. Klager ønskede at udtage stævning mod tredjemand for et samlet beløb på kr. 78.949,79 kr. til dækning af klagers omkostninger/tab, efter at klager overlod leasingbilen til tredjemand i henhold til aftalen om overdragelse af bilen, som tredjemand havde misligholdt. Hovedparten af kravet mod tredjemand, 68.625 kr., vedrørte leasingselskabets opkrævning til klager. Dette var forskellen på bilens restværdi ved leasingsaftalens udløb og leasingselskabets provenu ved salg af bilen på auktion, da klager ikke forinden leasingaftalens udløb havde anvist en køber til bilen eller en ny leasingtager. Der var ikke oplysninger om, hvorfor tredjemand ikke selv indgik aftalen med leasingselskabet, eller om at leasingselskabet blev oplyst om aftalen mellem klageren og tredjemand. Selskabet havde afvist retshjælpsdækning med henvisning til, at forsikringen i forsikringsbetingelsernes pkt. 501.30 kun dækkede tvister, der angik "personskade opstået ved kørsel med den forsikrede bil", at forholdet mellem klager og tredjemand, og dermed tvisten, måtte sidestilles med subleasing, som ikke var dækket under forsikringen jf. policen mellem leasingselskabet og selskabet, og at sagen ikke kunne føres med rimelig grund. Nævnet fandt at måtte lægge til grund, at klager reelt havde indgået en proforma aftale med selskabet om leasing af bilen, idet det reelt var tredjemand, der skulle anvende bilen. Under disse særlige omstændigheder fandt nævnet ikke at kunne kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning til den påtænkte retssag under henvisning til bestemmelsen i forsikringsbetingelserne om, at forsikringen kun dækkede tvister, der angik personskade opstået ved kørsel med den forsikrede bil. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
RETSHJÆLPSFORSIKRING, RIMELIG GRUND, UNDTAGELSE
Kilde
Flere sager om samme emne
- RetshjælpMedhold til selskabet
Afslag på retshjælp til retssag om mengrad efter ulykkesforsikring
Sagen handlede om afslag på retshjælpsdækning til at føre en retssag mod et ulykkesforsikringsselskab.
- RetshjælpMedhold til selskabet
Afslag på retshjælp til sag om bøde for hastighedsovertrædelse
Klager var utilfreds med størrelsen på en bøde, hun havde fået for en hastighedsovertrædelse efter færdselsloven, og søgte retshjælpsdækning til den …
- RetshjælpMedhold til selskabet
Afslag på retshjælp til at føre sag mod selskab om stjålet motorcykel
Klager søgte retshjælpsdækning for at kunne føre en retssag mod sit eget forsikringsselskab efter at have fået afslag på dækning for et anmeldt tyveri af …
QBE Danmark, filial af QBE Europe SA/NV, Belgien
- RetshjælpMedhold til selskabet
Afslag på retshjælp til sag om erstatning efter sammenstød mellem to børn
Sagen handlede om afslag på retshjælpsdækning til at føre en retssag mod en anden families ansvarsforsikring.
- RetshjælpMedhold til selskabet
Afslag på retshjælp til at sagsøge eget retshjælpsselskab
Sagen handlede om afslag på retshjælpsdækning til at anlægge en retssag mod klagers eget retshjælpsforsikringsselskab.