Tvivl om biltyveri på grund af data fra nøgleudlæsning afviser skriftlig afgørelse

Sagen handlede om en klager, hvis bil angiveligt blev stjålet i løbet af en dag, mens den stod parkeret. En nøgleudlæsningsrapport viste dog, at bilen sidst var blevet brugt flere uger tidligere, hvilket ikke stemte overens med klagers oplysninger om, hvornår bilen sidst havde været i brug. Selskabet afviste dækning, da man mente, at klager ikke havde bevist, at der forelå et reelt tyveri, blandt andet fordi bilen var udstyret med en startspærre, som normalt kun kan omgås ved brug af avanceret specialudstyr. Klager anførte, at nøgleudlæsningsdata ikke blev opdateret løbende og derfor kunne være misvisende, og at en professionel tyv kunne omgå startspærren. Ankenævnet fandt, at sagen indeholdt så mange modstridende tekniske og faktiske oplysninger, at den ikke kunne afgøres på skriftligt grundlag. En afklaring ville kræve mundtlig bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet. Sagen blev derfor afvist efter vedtægternes paragraf 4. Dette illustrerer, at tekniske data som nøgleudlæsning kan spille en central rolle i tyverisager, og at uklarheder om deres pålidelighed ofte gør, at sager må afgøres ved domstolene i stedet for hos ankenævnet.