Afslag på dækning af smuldrende fuger efter rørbrud

Sagen drejede sig om, hvorvidt smuldrende fuger på en ydervæg kunne anses som en følgeskade efter en anerkendt vandskade fra et rørbrud i terrændækket. Selskabet havde allerede dækket udbedring af rørskaden og de direkte følger heraf, men afviste at dække fugerne, da selskabets rådgivende ingeniør vurderede, at skaderne på fugerne ikke skyldtes rørbruddet. Ingeniøren pegede på, at der ikke var tegn på ekstraordinær fugtpåvirkning fra murværket, og at forvitringen af fugerne var ujævnt fordelt og også fandtes på en mur langt fra skadestedet. I stedet blev skaderne vurderet at være forårsaget af frost i en særlig våd og regnfuld vinter kombineret med kraftig slagregn. Ankenævnet lagde afgørende vægt på denne tekniske vurdering og fandt, at klageren ikke havde bevist en sammenhæng mellem rørbruddet og fugeskaderne. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det ved krav om følgeskader er nødvendigt at kunne påvise en klar årsagsmæssig sammenhæng mellem den oprindelige skade og den skade, man ønsker erstattet. Generelle vejrforhold og naturlig nedbrydning af byggematerialer kan ikke automatisk henføres til en forsikringsbegivenhed, og en uvildig teknisk vurdering vil ofte være afgørende for udfaldet af sådanne sager.