Menfastsættelse og forældelse efter to knæskader i 2016 og 2021

Sagen omhandlede en kunde, der havde pådraget sig en knæskade i 2016, hvor selskabet fastsatte et varigt mén på 12 procent. Fem år senere, i 2021, fik kunden en ny skade i samme knæ, og hun ønskede en samlet vurdering af sit mén samt en ændring af den oprindelige mengrad fra 2016. Nævnet fandt, at kravet om at få ændret mengraden fra 2016-ulykken var forældet, da der var gået mere end tre år siden skaden. For skaden i 2021 var spørgsmålet, om den nye forsikring dækkede. Da kundens nuværende private ulykkesforsikring ikke dækkede forudbestående mén, og da det samlede mén efter begge ulykker udgjorde 15 procent, hvoraf 12 procentpoint allerede stammede fra den tidligere skade, udgjorde det nye mén alene mindre end 5 procent, som var forsikringens minimumsgrænse for udbetaling. Selskabet fik derfor medhold i afslaget. Sagen illustrerer vigtigheden af at reagere inden for forældelsesfristen, hvis man er uenig i en mengradsvurdering, samt at nye forsikringer typisk kun dækker den del af et mén, der opstår efter forsikringens ikrafttræden, ikke forudbestående skader.