Tvist om håndværkerregning og selvrisiko efter tagskade

Sagen handlede om en klage over en håndværkstaksators fakturering samt selskabets opkrævning af selvrisiko efter en skade på taget. Håndværkstaksatoren sendte en faktura til selskabet, som herefter opkrævede selvrisiko hos klager. Klager mente, at antallet af fakturerede timer ikke var retvisende, og betalte derfor kun en del af selvrisikoen. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets opkrævning, da selskabet havde dækket den anmeldte skade, og klager ikke havde bevist, at fakturaens størrelse var urimelig i forhold til det udførte arbejde. Nævnet fandt desuden, at selskabet havde været berettiget til at sende en rykkerskrivelse, da selvrisikoen ikke var betalt fuldt ud. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der har bevisbyrden, hvis man mener, at en håndværkerregning er for høj eller unødvendig. Uden konkret dokumentation for, at timeforbruget var urimeligt, kan man ikke forvente at få medhold i en klage over selvrisikoopkrævningen. Sagen viser også, at manglende betaling af selvrisiko kan medføre en berettiget rykkerskrivelse fra selskabet.