Erstatning for varmepumpe efter vandskade i kælder og tabt garanti

Sagen handlede om en vandskade i en kælder, hvor en varmepumpe havde stået under vand. Selskabet anerkendte dækning af reparation i overensstemmelse med et tilbud fra producenten af anlægget, men klager var utilfreds med, at reparationen ville medføre, at den resterende fabriksgaranti på 3,5 år bortfaldt, samt at muligheden for at forlænge garantien til 18 år gik tabt. Klager mente derfor, at erstatningen burde have taget højde for dette tab. Ankenævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse og lagde vægt på, at erstatningen var fastsat på baggrund af det indhentede overslag på reparation, og at klager ikke havde bevist, at reparationen ikke ville sætte varmepumpen i væsentlig samme stand som før skaden. Nævnet bemærkede desuden, at selskabet havde tilkendegivet, at sagen ville blive genoptaget, hvis reparationen mod forventning ikke var mulig. Endelig fastslog nævnet, at tabet af den resterende garantiperiode måtte betragtes som et indirekte tab, der ikke var omfattet af den tegnede forsikring. Sagen viser, at forsikringsselskaber som udgangspunkt kun er forpligtet til at sætte en skadet genstand i samme stand som før skaden, og at følgevirkninger som tab af garanti typisk falder uden for dækningen.