Afvist sag om kaskodækning efter bilbrand og tvist om ejerskab

Sagen handlede om en bil, der brændte, og hvor klager søgte dækning under sin kaskoforsikring. Selskabet afviste at dække skaden med den begrundelse, at klager efter selskabets opfattelse ikke var den reelle ejer af bilen, og at den formodede faktiske ejer ikke ville have kunnet tegne en kaskoforsikring hos selskabet. Sagen havde et usædvanligt hændelsesforløb, og nævnet fandt, at det ikke var muligt at afgøre ejerspørgsmålet alene på det skriftlige grundlag, som forelå. En afklaring ville kræve mundtlig bevisførelse med partsforklaringer og eventuelt vidneafhøring, hvilket ligger uden for, hvad Ankenævnet for Forsikring kan foretage. Nævnet valgte derfor at afvise sagen i henhold til sine vedtægter, som giver mulighed for at afvise sager, hvor en forsvarlig afgørelse forudsætter bevisførelse, der ikke kan gennemføres skriftligt for nævnet. Konsekvensen var, at spørgsmålet om dækning i stedet må afgøres ved domstolene, hvis parterne ønsker sagen videreført. Sagen viser, at nævnet har grænser for, hvilke typer tvister det kan behandle, særligt når afgørende faktiske forhold som ejerskab er omtvistede og kræver mere dybdegående bevisførelse end skriftlige dokumenter kan give.