Uenighed om værdiforringelse efter langsom hjemtransport af stjålet bil

Klager fik stjålet sin bil i udlandet, og bilen blev senere genfundet. Selskabet afviste indledningsvis dækning med henvisning til urigtige oplysninger og manglende GPS-sporing, men anerkendte senere, at forsikringen var gyldig, og tilbød at betale rimelige udgifter til hjemtransport. Klager krævede desuden erstatning for værdiforringelse af bilen, fordi hjemtransporten tog lang tid, samt dækning af udgifter til advokat, parkering, transport og lånebil. Selskabet fastholdt, at der ikke var bevis for et dækningsberettiget tyveri, og at klager ikke havde dokumenteret GPS-udstyr i bilen. Ankenævnet kunne ikke kritisere selskabets oprindelige afvisning af tyveridækning, da der ikke var tegn på opbrud, og GPS-kravet ikke var opfyldt. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde bevist, at selskabet havde begået fejl under hjemtransporten, som kunne udløse erstatningsansvar. Selskabet fik derfor medhold i alle punkter. Sagen viser, at det er klageren, der skal bevise, at en forsikringsbegivenhed er dækningsberettiget, og at objektive betingelser som GPS-sporing skal være opfyldt, for at dækning kan opnås. Det viser også, at forsinkelser i sagsbehandlingen ikke automatisk giver ret til erstatning, hvis der ikke er bevis for konkrete fejl fra selskabets side.