Uenighed om dækning af plastopbygning af tænder efter parodontose

Sagen handlede om en tandforsikring, hvor forsikringstageren fik afslag på fuld dækning af plastopbygning af tænder. Selskabet afviste først dækning med henvisning til, at behandlingen skyldtes forudbestående slidskader, men tilbød senere at dække 50 procent af udgifterne. Nævnets tandlægekonsulent vurderede, at behandlingen faktisk var nødvendig på grund af parodontose og løse tænder, men at klagers tandlæge havde valgt en utraditionel metode, hvor man normalt ville have fikseret tænderne med glasfibertråd i stedet. Selvom behandlingsmetoden var utraditionel, fandt nævnet, at selskabet skulle dække de fulde udgifter til plastopbygningen, og klager fik derfor medhold. Sagen viser, at valget af behandlingsmetode ikke i sig selv kan begrunde en reduktion af dækningen, hvis den underliggende tilstand er dækningsberettiget. For almindelige kunder er lærdommen, at selv om et selskab tilbyder delvis dækning som kompromis, kan man med fordel få vurderet sagen af nævnet, hvis man er uenig i grundlaget for reduktionen. Det er samtidig værd at bemærke, at en tandlægefaglig vurdering af behandlingens nødvendighed kan være afgørende for udfaldet, uanset om den valgte metode er den mest almindelige.