Fugt- og skimmelskader efter uenighed om dræn og terrændæk
- Selskab
- Domus Forsikring
- Stikord
- fugtskade · skimmelsvamp · dræn · kapillarbrydende lag · bevisusikkerhed
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager fik afslag på dækning af fugt- og skimmelskader i en ejendom opført i 2007. Klager mente, at fugtproblemerne skyldtes flere byggetekniske fejl, blandt andet mangel på kapillarbrydende lag, fugtsikring under skillevægge og dræn. Selskabet mente, at den eneste fejl var et manglende omfangsdræn, og at skimmelsvampen ikke var en følgeskade af en dækningsberettiget skade. Nævnet lagde vægt på, at der var stor usikkerhed om de tekniske forhold omkring terrændækket, gulv- og skillevægskonstruktionerne, betydningen af dræn samt skimmelforekomstens omfang og påvirkning af indeklimaet. Fordi sagen krævede en dybere teknisk bedømmelse, som nævnet ikke fandt sig i stand til at foretage på det skriftlige grundlag, blev klagen afvist efter vedtægternes regler om sager, der ikke er egnede til nævnsbehandling. Sagen viser, at ejerskifteforsikringssager med komplekse byggetekniske spørgsmål, hvor der er tvivl om årsagssammenhænge mellem konstruktionsfejl og skader, ofte kræver sagkyndig bevisførelse ved domstolene i stedet for en afgørelse i ankenævnet. For forbrugere betyder det, at man i sådanne sager må være forberedt på, at nævnet kan afvise sagen uden en egentlig stillingtagen til, hvem der har ret.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på udbedring af skader samt afslag på dækning af udgifter til teknisk bistand. Ejendommen var opført i 2007. Klager anmeldte lugt af fugt mellem gulve og fodpaneler. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at fugtproblemerne skyldtes manglende omfangsdræn. Selskabet oplyste, at sagsbehandlingen kunne genoptages, hvis fugtproblemerne fortsatte efter etablering af omfangsdræn. Klager anførte, at der var fugtproblemer på ejendommen på grund af fejlkonstruktioner, da der manglede kapillarbrydende lag, fugtsikring under skillevægge og dræn på ejendommen. For så vidt angik det kapillarbrydende lag anførte klager, at dette ikke var udført i overensstemmelse med byggetilladelsen, BR98 eller DS 436. For så vidt angik skillevæggene anførte klager, at disse var placeret på eget fundament uden murpap, og at det fremgik af SBI 189, at fundamenter skulle udføres, så der ikke kunne opstå skader som følge af fugt fra terrænet. For så vidt angik skimmelsvamp anførte klager, at der var tale om en følgeskade. Selskabet anførte, at den eneste fejl i forbindelse med ejendommens opførelse var det manglende omfangsdræn, hvilket var årsagen til fugtproblemerne. For så vidt angik manglende murpap under skillevægge anførte selskabet, at OBH vurderede, at forholdet ikke var usædvanlig for tilsvarende bygninger af samme alder og konstruktion, og at det ikke var forkert at udlade en fugtspærre i skillevæggene, eftersom fugtsikringen lå i funktionen af det kapillarbrydende lag. For så vidt angik skimmelsvamp anførte selskabet, at den konstaterede skimmelsvamp ikke udgjorde en følgeskade af en dækningsberettigende skadesårsag på bygningen. Selskabet anførte, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet bemærkede, at den udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger ikke omfattede terrændækskonstruktioner. Afgørende for spørgsmålet om forsikringsdækning var herefter, om skadesbegrebet i forsikringsbetingelsernes punkt 4 var opfyldt. Nævnet fandt, at der bestod en sådan usikkerhed om bedømmelsen af de foreliggende oplysninger om terrændækkets konstruktionsmæssige forhold, gulv- og skillevægskonstruktionerne, betydningen af etablering af omfangs- og stikdræn og den konstaterede skimmelforekomst samt påvirkningen af ejendommens indeklima, at sagen ikke blev skønnet egnet til behandling ved nævnet. Nævnet afviste derfor at behandle klagen, jf. vedtægternes xxxPARAGRAPHxxx 4, stk. 3, nr. 3. Sag afvist.
Resultat
PARAGRAF 4
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, SAGKYNDIGE, SKADEBEGREBET, GULVE, DRÆN, SKIMMELSVAMP, FUGT, VÆG, OPSTIGENDE GRUNDFUGT, FORHOLD VED GRUNDEN, ULOVLIG BYGNINGSINDRETNING
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …