Uenighed om udbedringsmetode og selvrisiko efter fejl i varmeanlæg

Klager overtog i 2019 et enfamilieshus og anmeldte senere, at rørene til varmeanlægget var forkert forbundet og ikke frostsikrede. Selskabet anerkendte dækning, men parterne var uenige om flere forhold, blandt andet om udbedringen på 1. sal skulle ske med radiatorer eller den gulvvarme, der var etableret i stueetagen, om der skulle dækkes udgifter til flytning og opbevaring af møbler, om prisstigninger skulle dækkes, og om selskabet fortsat kunne opkræve selvrisiko ud over det aftalte loft på 25.000 kroner. Nævnet fandt, at selskabets tilbud om radiatorer var tilstrækkeligt til at opfylde opvarmningsbehovet, og at klager ikke kunne kræve gulvvarme eller dækning af flytteudgifter. Vedrørende prisstigninger fandt nævnet, at selskabet havde ret til at fastsætte erstatningen ud fra et indhentet tilbud, bortset fra et ventilationsanlæg, hvor sagen var for usikker til at afgøre og derfor blev afvist. Nævnet fastslog dog, at selskabet ikke kunne opkræve selvrisiko ud over de aftalte 25.000 kroner samlet for hele perioden, og at klager ikke kunne tvinge selskabet til at stå for selve udbedringsarbejdet frem for at udbetale kontanterstatning. Klager fik således delvist medhold. Sagen viser, at erstatningsopgørelser ofte tager udgangspunkt i indhentede tilbud, og at selvrisikobeløb i policen er bindende for hele forsikringsperioden.