Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på dækning af skimmel og manglende dampspærre i ældre hus

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99722Medhold til selskabet
Selskab
Domus Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
skimmelsvamp · dampspærre · kuldebro · overtagelsestidspunkt · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Klager krævede dækning for skimmelvækst og fugtproblemer i en ældre ejendom fra 1966, som klager mente skyldtes manglende dampspærre ved loft, dobbelt dampspærre i gulv og manglende kuldebrosisolering ved et ovenlysvindue. Ankenævnet gennemgik hvert forhold og fandt i alle tilfælde, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på ejendommens alder, at kuldebroer og ringere isolering var almindeligt i byggeri fra den periode, samt at der ikke var dokumenteret følgeskader som råd eller fugt af betydning. Nævnet vurderede også, om skimmelforekomsten i sig selv udgjorde en dækningsberettiget skade på grund af omfang og intensitet, men fandt ikke, at dette var bevist, blandt andet fordi klager først anmeldte forholdet cirka 2,5 år efter overtagelsen. Selskabet fik derfor medhold på alle punkter. Sagen viser, at ældre byggeri ofte vurderes efter datidens standarder, og at det kræver solid dokumentation, hvis man som køber vil gøre gældende, at fugt- eller skimmelproblemer udgør en dækningsberettiget skade efter en ejerskifteforsikring.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på dækning. Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1966, den 15/7 2020. Klager anmeldte forholdene til selskabet den 23/2 2023. Nævnet lagde til grund, at klagen for nævnet omhandlede manglende dampspærre ved loft, der havde forårsaget skimmelvækst på bagsiden af eksisterende gipsplader, dobbelt dampspærre i gulvet, der havde forårsaget skimmelvækst i den gamle klæber i det eksisterende vinylgulv, og manglende kuldebrosisolering ved ovenlys i bryggers, der havde forårsaget skimmelvækst. Hvad angik manglende kuldebrosisolering ved ovenlys fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der forelå forhold ved konstruktionen af ovenlysvinduet i bryggerset, der på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ejendommen var fra 1966, og at isoleringsforholdene i byggeri fra 1966 efter nutidens standard ofte var ringe, og at der i datidens byggeri hyppigt sås kuldebroer. Nævnet lagde også vægt på de fremlagte fotografier, og at der ikke var konstateret skade i form af eksempelvis råd som følge af den manglende kuldebrosisolering ved ovenlyset. Hvad angik den manglende dampspærre ved loftet fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at forholdet omkring den manglende dampspærre i loftet udgjorde en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på konstruktionens alder, at der ikke var fremlagt oplysninger omkring en eventuel opfugtning af loftkonstruktionen, og herunder træværkets tilstand i loftrummet, som følge af den manglende dampspærre. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af rapporten fra Goritas, at besigtigelsen ikke gav anledning til mistanke om fugt- eller skimmelproblemer i tagrummet. Hvad angik dobbelt dampspærre i gulvet fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold omkring gulvkonstruktionen der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på de fremlagte fotografier, hvor der ikke sås forhold, der opfyldte forsikringens skadebegreb. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke havde dokumenteret, at der i ejendommen på overtagelsestidspunktet den 15/7 2020 var fugtskader, og at disse kunne henføres til fejl ved gulvkonstruktionen. Hvad angik skimmelsvamp fandt nævnet, jf. det anførte ovenfor, at der ikke var godtgjort en dækningsberettigende skadeårsag, hvorfor nævnet ikke havde grundlag for at pålægge selskabet at dække den konstaterede skimmelsvamp som en følgeskade. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet fandt derfor, at skimmelforekomsten ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager overtog ejendommen den 15/7 2020, anmeldte forholdet den 23/2 2023, og at det ikke på det foreliggende grundlag kunne lægges til grund, at værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene på overtagelsestidspunktet var nævneværdigt nedsat på grund af skimmelvækst. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, SKIMMELSVAMP, DAMPSPÆRRE, KULDEBROER, OVERTAGELSESTIDSPUNKT

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne