Ret til erhvervsevnetabsdækning efter stressrelateret sygdom

Sagen drejede sig om, hvorvidt klager havde ret til fortsat dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse efter en periode med stressrelateret sygdom. Klager blev sygemeldt flere gange på grund af stress og blev senere tilkendt førtidspension. Selskabet havde ydet midlertidig dækning, men vurderede efterfølgende, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af sin generelle erhvervsevne på mindst halvdelen. Nævnet var ikke enig og lagde vægt på omfattende lægelig dokumentation, herunder psykiatriske og neuropsykologiske speciallægeerklæringer, som beskrev markant nedsat funktionsniveau, koncentrations- og hukommelsesproblemer samt en dårlig prognose. En lægeattest til kommunens rehabiliteringsteam bekræftede, at klager ikke ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. På baggrund af denne dokumentation fandt nævnet, at klager havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen, og klager fik derfor medhold i kravet om fortsat dækning. Sagen viser, at grundig og opdateret lægelig dokumentation er afgørende, når man skal bevise en varig nedsættelse af erhvervsevnen over for et forsikringsselskab, og at selskaber kan overgå fra midlertidig til varig vurdering, når tilstanden har stabiliseret sig.