Forældelse afviste krav om erstatning for forværring efter cykelulykke
- Selskab
- Privatsikring
- Lovhenvisninger
- forsikringsaftaleloven § 29, forældelsesloven § 3
- Stikord
- forældelse · anmeldelse · forværring · cykelulykke · skulderskade
Hvad sagen handlede om
En mand kom til skade i skulderen ved en cykelulykke i 2016, og selskabet anerkendte dengang dækning og bad ham vende tilbage omkring et-årsdagen for ulykken. Han hørte selskabet ikke fra igen før i 2022, hvor han kontaktede dem på ny på grund af tiltagende smerter. Selskabet afviste kravet med henvisning til forældelse, da klager efter sine egne oplysninger og de lægelige akter måtte have vidst allerede ved ulykken eller kort efter, at han havde et muligt krav. Selskabet afviste også et eventuelt krav på forværring, dels fordi en sådan forværring ikke var dokumenteret inden for den treårige forældelsesfrist, dels fordi forsikringsbetingelserne udelukkede forværringer, der viste sig mere end fem år efter ulykken. Ankenævnet var enig med selskabet på begge punkter. Nævnet fandt, at selskabets indhentelse af journaloplysninger ikke kunne opfattes som reelle forhandlinger om sagen, og at der derfor ikke var sket noget, som afskar selskabet fra at gøre forældelse gældende. Sagen viser vigtigheden af at følge op på en skadesag inden for de gældende frister, og at forsikringsselskaber kan afvise sent fremsatte krav med henvisning til forældelsesreglerne.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på udbetaling af erstatning. Klager anmeldte, at han den 8/7 2016 fik en skade i højre skulder, idet han styrtede på sin cykel. Selskabet anerkendte dækning den 12/7 2016, og bad klager om at vende retur omkring årsdagen for ulykken. Selskabet oplyste, at klager henvendte sig igen telefonisk den 8/7 2022, hvor han oplyste, at han havde oplevet en forværring af generne inden for det sidste halve år. Klager anførte, at han brækkede sin skulder ved ulykkestilfældet, og at han i 2021 gik på efterløn i håb om, at ro og mindre belastning kunne afhjælpe smerterne i skulderen. Da smerterne ikke blev bedre, kontaktede han igen selskabet. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klagers eventuelle krav på erstatning var forældet. Selskabet anfrøte også, at forsikringen ikke dækkede forværring af følger, der viste sig senere end 5 år efter ulykkestilfældet. Selskabet hørte intet fra klager før den 8/7 2022. Selskabet anførte, at det på baggrund af klagers egne oplysninger og sagens lægelige oplysninger, måtte lægges til grund, at klager havde haft smerter og gener i sin højre skulder siden ulykken. Klager burde derfor allerede på ulykkestidspunktet have vidst, at han kunne have et krav mod selskabet, og det oprindelige krav var derfor forældet ved klagers fornyede henvendelse til selskabet den 8/7 2022. Selskabet anførte også, at det ikke var dokumenteret, at der var indtrådt en forværring af generne, som kunne begrunde et yderligere krav mod selskabet, og at en eventuel forværring - indtrådt efter 8/7 2021, dvs. mere end 5 år efter ulykken - desuden ikke blev dækket i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 6. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning under henvisning til, at klagers krav var forældet ved klagers fornyede henvendelse til selskabet i 2022, jf. forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5, 2. pkt. Nævnet fandt, at selskabet ikke ved sin efterfølgende adfærd kunne anses for at have givet afkald på at gøre forældelse gældende ved at indlede realitetsforhandlinger, uanset at der var indtrådt forældelse. Nævnet lagde herved vægt på, at selskabets indhentelse af journaloplysninger - efter nævnets opfattelse - ikke kunne anses for realitetsforhandlinger, da aktiviterne havde til formål at belyse, om der var sket en forværring af klagers tilstand. Nævnet fandt videre ikke grundlag for at kritisere, at selskabet afviste dækning af klagers eventuelle krav på forværring, jf. den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens xxxPARAGRAPHxxx 3, og at forværringer indtrådt senere end 5 år efter ulykkestilfældet var undtaget dækning i medfør af forsikringsbetingelsernes punkt 6. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager i brev af 1/8 2022 oplyste, at han oplevede "tiltagende forværring siden 2017", og at det af journalnotat af 27/9 2022 fremgik, at klager havde "levet med tilstanden, men også med smerter". Nævnet lagde også vægt på, at der i øvrigt i de fremlagte lægelige journaler ikke var oplysninger, der i øvrigt godtgjorde, at klager senere end 3 år forud for sin fornyede henvendelse den 8/7 2022 havde oplevet nye eller væsentligt forværrede gener som følge af ulykken. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ULYKKESFORSIKRING, FORÆLDELSE, ANMELDELSE, FORVÆRRING
Kilde
Flere sager om samme emne
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring efter skulderskade under narkosebehandling
Klager havde anmeldt en skade i højre skulder, som han mente skyldtes et fald eller en uforsigtig håndtering under en elektrochokbehandling under narkose.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Skuldersmerter efter bjergvandring afvist som ulykkestilfælde
Sagen handlede om en kvinde, der under en bjergvandring greb fat i en mand for at forhindre ham i at falde ned ad en bjergside, hvilket ifølge hende gav …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på mengodtgørelse efter lårskade ved stenløft
Klager havde anmeldt en skade, hvor han fik et jag i venstre lår under flytning af sten, og krævede erstatning for et varigt mén på 15 procent samt …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Nedsat mengrad for skulderskade grundet forudbestående gener
Sagen handlede om en ulykkesforsikring, hvor klager havde skadet sin højre skulder efter at være faldet, mens hun løftede en håndvægt.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring på grund af for sen anmeldelse
Klager var dækket af en kollektiv ulykkesforsikring tegnet gennem sin A-kasse.