Afslag på dækning af skimmelsvamp bag forsatsvægge ikke nævnt i tilstandsrapport
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- tilstandsrapport · skimmelsvamp · forsatsvæg · fugt · kælder
Hvad sagen handlede om
Klager mente, at forsatsvægge i ejendommen ikke var tilstrækkeligt beskrevet i tilstandsrapporten, og at der derfor forelå formodet skimmelsvamp bag disse vægge både i stueetagen og kælderen. Klager krævede dækning samt godtgørelse for udgifter til teknisk bistand og repræsentant. Selskabet afviste kravet og henviste til, at der var tale om en lovlig og almindelig efterisoleringsmetode, selv om den kunne øge risikoen for opfugtning. Selskabet mente ikke, at der forelå bevis for en dækningsberettigende skade. Nævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå skade eller nærliggende risiko for skade ved forsatsvæggene, hverken i stueplan eller i kælderen, når man så bort fra tilstandsrapporten. For skimmelsvampens vedkommende fandt nævnet, at der hverken var bevis for, at forekomsten var en følgeskade af en dækningsberettiget skade, eller at angrebet var så omfattende, at det i sig selv udgjorde en skade, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed sammenlignet med tilsvarende ældre bygninger. Nævnet afviste også at pålægge selskabet at dække udgifter til sagkyndig bistand. Sagen illustrerer, at almindelige og lovlige byggemetoder, selv om de kan indebære en vis risiko, ikke automatisk giver ret til erstatning, medmindre der er konkret bevis for skade.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af fortsatsvægge, der ikke var beskrevet i tilstandsrapporten. Klager overtog den forsikrede ejendom den 27/12 2018. Klager anmeldte den 11/8 2022, at der var fundet formodet skimmelsvamp på ydermur bag forsatsvæg i stueetagen. Klager anførte, at han ikke var blevet tilstrækkeligt orienteret i tilstandsrapporten om problemerne med forsatsvægge i ejendommen, og at der i kælder og flere andre rum i stueetagen forekom forkert monterede forsatsvægge og ikke-tætsluttende dampspærre. Klager anførte, at alle rum med fortsatsvægge burde være beskrevet i tilstandsrapporten, og at selskabets policeforbehold ikke gjaldt de fortsatsvægge, der ikke var beskrevet i tilstandsrapporten. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved fortsatsvæggene som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anførte, at der ikke var tale om en fejlkonstruktion, at der var efterisoleret med indvendige fortsatsvægge. Det var en lovlig og sædvanlig måde at efterisolere på. Det var almindelig kendt, at konstruktionen var uhensigtsmæssig og kunne medføre en øget risiko for opfugtning og skimmeldannelse. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved fortsatsvæggene i stueplan, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der sås bort fra oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet havde ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde forsikringsdækning for forholdet omkring fortsatsvæggene i stueplan. Hvad angik fortsatsvægge i kælderen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved fortsatsvæggene i kælderen, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at ejendommen var fra 1931, og at der ikke var godtgjort usædvanligt omfattende fugtproblemer. Hvad angik skimmelsvamp fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at skimmelforekomsten bag fortsatsvæggene var en følgeskade til en dækningsberettigende skadesårsag på bygningen. Nævnet fandt videre, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet fandt derfor, at skimmelforekomsten ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Hvad angik klagers udgifter til teknisk bistand samt klagers repræsentant, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække disse. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
TILSTANDSRAPPORT, EJERSKIFTEFORSIKRING, KÆLDER, SKIMMELSVAMP, OPSTIGENDE GRUNDFUGT
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …