Afslag på dækning af skimmelsvamp bag forsatsvægge ikke nævnt i tilstandsrapport

Klager mente, at forsatsvægge i ejendommen ikke var tilstrækkeligt beskrevet i tilstandsrapporten, og at der derfor forelå formodet skimmelsvamp bag disse vægge både i stueetagen og kælderen. Klager krævede dækning samt godtgørelse for udgifter til teknisk bistand og repræsentant. Selskabet afviste kravet og henviste til, at der var tale om en lovlig og almindelig efterisoleringsmetode, selv om den kunne øge risikoen for opfugtning. Selskabet mente ikke, at der forelå bevis for en dækningsberettigende skade. Nævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå skade eller nærliggende risiko for skade ved forsatsvæggene, hverken i stueplan eller i kælderen, når man så bort fra tilstandsrapporten. For skimmelsvampens vedkommende fandt nævnet, at der hverken var bevis for, at forekomsten var en følgeskade af en dækningsberettiget skade, eller at angrebet var så omfattende, at det i sig selv udgjorde en skade, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed sammenlignet med tilsvarende ældre bygninger. Nævnet afviste også at pålægge selskabet at dække udgifter til sagkyndig bistand. Sagen illustrerer, at almindelige og lovlige byggemetoder, selv om de kan indebære en vis risiko, ikke automatisk giver ret til erstatning, medmindre der er konkret bevis for skade.