Afslag på dækning af skimmelsvamp bag forsatsvægge ikke nævnt i tilstandsrapport
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- tilstandsrapport · skimmelsvamp · forsatsvæg · fugt · kælder
Hvad sagen handlede om
Klager mente, at forsatsvægge i ejendommen ikke var tilstrækkeligt beskrevet i tilstandsrapporten, og at der derfor forelå formodet skimmelsvamp bag disse vægge både i stueetagen og kælderen. Klager krævede dækning samt godtgørelse for udgifter til teknisk bistand og repræsentant. Selskabet afviste kravet og henviste til, at der var tale om en lovlig og almindelig efterisoleringsmetode, selv om den kunne øge risikoen for opfugtning. Selskabet mente ikke, at der forelå bevis for en dækningsberettigende skade. Nævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå skade eller nærliggende risiko for skade ved forsatsvæggene, hverken i stueplan eller i kælderen, når man så bort fra tilstandsrapporten. For skimmelsvampens vedkommende fandt nævnet, at der hverken var bevis for, at forekomsten var en følgeskade af en dækningsberettiget skade, eller at angrebet var så omfattende, at det i sig selv udgjorde en skade, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed sammenlignet med tilsvarende ældre bygninger. Nævnet afviste også at pålægge selskabet at dække udgifter til sagkyndig bistand. Sagen illustrerer, at almindelige og lovlige byggemetoder, selv om de kan indebære en vis risiko, ikke automatisk giver ret til erstatning, medmindre der er konkret bevis for skade.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af fortsatsvægge, der ikke var beskrevet i tilstandsrapporten. Klager overtog den forsikrede ejendom den 27/12 2018. Klager anmeldte den 11/8 2022, at der var fundet formodet skimmelsvamp på ydermur bag forsatsvæg i stueetagen. Klager anførte, at han ikke var blevet tilstrækkeligt orienteret i tilstandsrapporten om problemerne med forsatsvægge i ejendommen, og at der i kælder og flere andre rum i stueetagen forekom forkert monterede forsatsvægge og ikke-tætsluttende dampspærre. Klager anførte, at alle rum med fortsatsvægge burde være beskrevet i tilstandsrapporten, og at selskabets policeforbehold ikke gjaldt de fortsatsvægge, der ikke var beskrevet i tilstandsrapporten. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved fortsatsvæggene som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anførte, at der ikke var tale om en fejlkonstruktion, at der var efterisoleret med indvendige fortsatsvægge. Det var en lovlig og sædvanlig måde at efterisolere på. Det var almindelig kendt, at konstruktionen var uhensigtsmæssig og kunne medføre en øget risiko for opfugtning og skimmeldannelse. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved fortsatsvæggene i stueplan, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der sås bort fra oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet havde ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde forsikringsdækning for forholdet omkring fortsatsvæggene i stueplan. Hvad angik fortsatsvægge i kælderen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved fortsatsvæggene i kælderen, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at ejendommen var fra 1931, og at der ikke var godtgjort usædvanligt omfattende fugtproblemer. Hvad angik skimmelsvamp fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at skimmelforekomsten bag fortsatsvæggene var en følgeskade til en dækningsberettigende skadesårsag på bygningen. Nævnet fandt videre, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet fandt derfor, at skimmelforekomsten ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade. Hvad angik klagers udgifter til teknisk bistand samt klagers repræsentant, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække disse. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
TILSTANDSRAPPORT, EJERSKIFTEFORSIKRING, KÆLDER, SKIMMELSVAMP, OPSTIGENDE GRUNDFUGT
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.