Tvist om police og forældelse på kollektiv ulykkesforsikring efter tandskade

Sagen handlede om en klager, der i 1993 var involveret i et trafikuheld og fik beskadiget flere tænder. Klager havde en kollektiv ulykkesforsikring gennem sin arbejdsgiver. I 2022 og 2023 fremsendte klager behandlingsoverslag på tandrevisioner, hvor selskabet anerkendte delvis dækning. Klager mente, at selskabet ikke havde sendt hende police eller forsikringsbetingelser, og at selskabet derfor ikke kunne gøre forældelse gældende over for fremtidige krav. Under nævnets behandling trak klager sit krav om fuld erstatning tilbage efter at have modtaget en udtalelse fra nævnets tandlægesagkyndige. Nævnet lagde til grund, at de gældende forsikringsbetingelser var identificeret korrekt. Da forsikringen var kollektiv, kunne selskabet ikke udstede individuelle policer til hver forsikringstager, og nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet ikke havde kunnet fremsende en specifik police fra 1993. Nævnet fandt desuden, at selskabet med rette kunne afvise dækning for behandlingsbehov, der opstod efter en vis dato, fordi kravet på det tidspunkt var forældet. Sagen viser, at kollektive forsikringer fungerer anderledes end individuelle policer, og at forældelsesregler kan begrænse krav, selv når der tidligere er givet delvis dækning. Selskabet fik medhold.