Strid om mengrad efter kravebensbrud ved cykelfald

Sagen handlede om en mand, der brækkede venstre kraveben ved et cykelfald og efterfølgende fik en infektion i operationssåret. Spørgsmålet var, om selskabets fastsættelse af varigt men på 8 procent var korrekt. Klager mente mengraden burde være højere, fordi han ikke længere kunne dyrke sport som før, havde smerter og nedsat bevægelighed i skulderen, og fordi han inden ulykken var i god fysisk form. Selskabet fastholdt, at mengraden blev fastsat på et rent medicinsk grundlag efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mentabel, og at der ikke kunne tages hensyn til individuelle forhold som sportsinteresser eller tidligere fysisk form. Ankenævnet kunne ikke kritisere selskabets vurdering. Nævnet lagde vægt på, at mentabellens punkt om følger efter kravebensbrud med daglige, belastningsudløste smerter og udtalt bevægeindskrænkning netop svarede til 8 procent, og at lægelige oplysninger om ømhed, nedsat bevægelighed og let nedsat sensibilitet var i overensstemmelse hermed. Lærdommen for forbrugere er, at mengrad efter en ulykke fastsættes efter faste medicinske tabeller, og at personlige forhold som sportsudøvelse eller tidligere fysisk form ikke i sig selv giver ret til en højere mengrad, når de lægelige fund passer med en lavere kategori i tabellen.