Uenighed om erstatning for indbrudsskadet vindue: reparation eller nyt

Sagen omhandlede størrelsen af erstatningen efter et indbrud, hvor et vindue i klagers hus blev brudt op og beskadiget. Klager ønskede erstatning svarende til udgiften til et helt nyt vindue, mens selskabet havde beregnet erstatningen ud fra et specificeret overslag på reparation af det eksisterende vindue. Klager henviste til en glarmesters vurdering om, at vinduet ikke kunne repareres uden synlige spor, og at den strukturelle skade ville påvirke vinduets funktionalitet og levetid, selv efter en reparation. Nævnet fandt imidlertid, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at en reparation ville forkorte vinduets levetid eller væsentligt påvirke dets funktion. Der var heller ikke andet grundlag for at fastslå, at en fuld udskiftning var nødvendig. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde taget udgangspunkt i reparationsoverslaget ved opgørelsen af erstatningen. Selskabet fik dermed medhold. Sagen viser, at forsikringsselskaber som udgangspunkt kan vælge den billigste forsvarlige udbedringsmetode, og at det er kunden, der skal dokumentere, hvis en reparation reelt ikke er tilstrækkelig eller vil forringe genstandens funktion og holdbarhed væsentligt.