Stop af erhvervsevnetabsdækning efter smerter i nakke, ryg og skuldre

Sagen omhandlede en mand, der efter en sygemelding på grund af smerter i nakke, ryg og skuldre modtog midlertidig dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra sit pensionsselskab. Efter en periode med arbejdsprøvning, hvor han kun kunne arbejde begrænset, blev han senere tilkendt seniorpension. Selskabet stoppede dækningen, fordi det vurderede, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen efter en bestemt dato. Klager mente, at både hans økonomiske og helbredsmæssige situation berettigede til fortsat dækning. Ankenævnet lagde afgørende vægt på lægelige oplysninger, herunder en speciallægeerklæring, der viste, at klagers smerter var aftaget, og at der ikke kunne påvises klinisk målbar nervepåvirkning. Der var også beskrevet mulighed for forbedring ved skånehensyn og hjælpemidler. På den baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at hans erhvervsevne var nedsat i den grad, som betingelserne krævede, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der bærer bevisbyrden for et fortsat erhvervsevnetab, og at aktuelle lægelige oplysninger og udviklingen i helbredstilstanden spilder en central rolle, selv hvis andre offentlige myndigheder senere tilkender ydelser som seniorpension.