Byggeskadeforsikring og dækning af utæt tagudhæng og murkrone

Sagen handlede om en byggeskadeforsikring, hvor klageren anmeldte løse afdækninger på ejendommens murkrone og et utæt tagudhæng. Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at forholdene ikke opfyldte forsikringens skadebegreb. Ankenævnet var ikke enig og fandt, at de anmeldte forhold udgjorde en byggeskade eller i det mindste indebar en nærliggende risiko for byggeskade i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet blev derfor pålagt at genoptage sagsbehandlingen og opgøre erstatningen på baggrund af udgifterne til at udbedre forholdene, herunder undersøge om konstruktionens bæreevne var tilstrækkelig. Selskabet valgte efterfølgende at gøre brug af sin mulighed for ikke at være bundet af kendelsen. Sagen blev senere forligt, hvor selskabet betalte et beløb til klageren med tillæg af renter, mens to nye forhold, som klageren inddrog under en efterfølgende retssag, ikke blev dækket af forliget. Sagen viser, at fortolkningen af, hvad der udgør en byggeskade, kan være afgørende, og at selskaber i visse tilfælde kan vælge ikke at være bundet af en afgørelse fra Ankenævnet, hvorefter sagen kan fortsætte ved domstolene eller løses ved forlig.