Afvist stormskade på tag med vandskade i stuen syv uger senere

Sagen handlede om en husejer, der fik afvist en anmeldt skade efter en storm i juli 2019. Klageren mente, at en tagsten røg af under stormen, og at der derefter langsomt trængte regnvand ind gennem taget, som først blev opdaget syv uger senere som en vandskade i stuen. Selskabet afviste dækning og mente, at tagstenen var faldet af på grund af alder og slitage, og at en vandskade der først viste sig 39 dage efter stormen ikke kunne anses som en umiddelbar følge af selve stormskaden. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde til grund, at klageren ikke havde bevist, at der faktisk var sket en dækningsberettigende stormskade på taget. Da dette grundlæggende bevis manglede, kunne den efterfølgende vandskade heller ikke anses for dækket som en følge af storm. Nævnet bemærkede desuden, at klageren ikke havde tegnet en udvidet vandskadedækning, som kunne have omfattet skaden uafhængigt af stormårsagen. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der har bevisbyrden for, at en skade faktisk er opstået som følge af en dækningsberettiget begivenhed som storm. Når der går lang tid mellem den påståede hændelse og skadens opdagelse, bliver det sværere at bevise en direkte årsagsforbindelse. For forbrugere er lærdommen, at det er vigtigt at dokumentere skader hurtigt og overveje, om man har brug for en bredere vandskadedækning ud over den almindelige stormdækning.