Ejerskifteforsikring og skimmelsvamp under gulv efter fugtskade i hus
- Selskab
- Domus Forsikring
- Beløb i tvisten
- 5.000 DKK
- Stikord
- fugt · skimmelsvamp · gulve · genhusning · advokathonorar · nærliggende risiko for skade
Hvad sagen handlede om
En klager overtog i 2020 et hus fra 1996 og tegnede en ejerskifteforsikring. Kort efter blev der konstateret et opfugtet betondæk og skimmel under gulvbelægningen, og klager måtte flytte fra huset. Selskabet afviste dækning og henviste til, at gulvkonstruktionen var udført efter gængs byggeskik, og at fugten skyldtes udenforliggende terrænforhold og forhøjet grundvandsstand, hvilket ikke var dækket. Der var indhentet flere byggetekniske rapporter, og der havde desuden været syn og skøn i en retssag mellem klager og den tidligere ejer af huset. Ankenævnet fandt, at denne skønsrapport kunne bruges som bevis i sagen, selv om selskabet ikke havde deltaget i retssagen. Nævnet vurderede, at klager ikke havde bevist, at selve fugtproblemet i gulv og vægge udgjorde en dækningsberettiget skade, men at der derimod var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv nedsatte husets værdi og brugbarhed. Selskabet skulle derfor dække sanering af skimmelsvampen, genhusning i op til et år samt en del af klagers advokatudgifter, mens udgifter til byggetekniske rapporter, der ikke undersøgte skimmelproblemet, ikke skulle dækkes. Sagen viser, at fugtskader og skimmelsvamp kan behandles forskelligt i en ejerskifteforsikring, og at uafhængige skønsrapporter kan få stor betydning for udfaldet.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning. Hus opført i 1996 med terrændæk og gulvbelægning af tæppe, laminatgulv og klinker. Klager overtog ejendommen den 13/12 2020 og tegnede basisforsikring. I januar 2021 bemærkede klager lugtgener, og der blev under tæppebelægningen konstateret et opfugtet betondæk og skimmel på bagsiden af tæpperne. Klager fraflyttede huset i august 2021. Klager ønskede dækning for fugt- og skimmelskader i bygningen, genhusning, byggeteknisk bistand og advokatbistand. Både klager og selskabet havde indhentet byggetekniske rapporter, og der var foretaget syn og skøn i en retssag, som klager havde anlagt mod sælger af huset. Selskabet afviste at yde dækning. Selskabet anførte, at terrændækskonstruktionen og det kapillarbrydende lag var udført i overensstemmelse med gængs byggeskik på opførelsestidspunktet. Årsagen til det opfugtede betondæk var terrænforholdene, mangelfulde drænforhold og periodevis høj grundvandsstand. Forsikringen dækkede ikke forhold uden for bygningen eller periodevis opfugtninger, der skyldtes forhøjet grundvandsstand, når selve betonkonstruktionen var udført i overensstemmelse med gængs byggeskik. Der var horisontal fugtspærre i væggene. Fugtspærren var placeret ca. 5 cm under oversiden af betondækket, og der skete en fugtvandring fra det opfugtede betondæk til væggene. Væggene ville være tilstrækkelig fugtsikret, når gulvkonstruktionen var veldrænet. Der var ikke fremlagt dokumentation for fugtforhold, der havde medført skimmelangreb i et sådant omfang, at skimmelangreb i sig selv havde udgjort en dækningsberettigende skade på. Selskabet ønskede, at skønsrapporten blev udtaget af sagen, da selskabet ikke havde været part i sagen. Subsidiært burde skønsrapporten ikke tillægges bevismæssig værdi, da den i væsentlig grad var fejlbehæftet. Nævnet bemærkede, at skriftlige sagkyndige rapporter ifølge nævnets praksis kunne indgå i nævnets bedømmelsesgrundlag, selv om de var ensidigt indhentede. Nævnet fandt, at det samme måtte gælde for skønserklæringen, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skønserklæringen som fejlbehæftet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at forholdene ved gulvkonstruktionen og væggene på overtagelsestidspunktet havde udgjort skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet kunne herefter ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning for fugtforholdene i bygningen. Nævnet fandt med hensyn til skimmel, at klager havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet henviste bl.a. til skønsrapporten. Selskabet skulle derfor dække en skimmelsanering af bygningsdele. Selskabet skulle dække genhusning og merudgifter ved fraflytning i et år, jf. forsikringsbetingelserne, og klagers advokatudgifter forud for sagens indbringelse for nævnet med 5.000 kr. inkl. moms. Selskabet skulle ikke dække klagers udgift til byggetekniske rapporter, da rapporterne ikke havde undersøgt skimmelproblematikken. Klager delvis medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, SAGKYNDIGE, SKADEBEGREBET, ADVOKATHONORAR, GENHUSNING, GULVE, NEDBØR, SKIMMELSVAMP, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, OMFANGSDRÆN, FUGT, VÆG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.