Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Ejerskifteforsikring og skimmelsvamp under gulv efter fugtskade i hus

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 98363Medhold til klager
Selskab
Domus Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
5.000 DKK
Stikord
fugt · skimmelsvamp · gulve · genhusning · advokathonorar · nærliggende risiko for skade

Hvad sagen handlede om

En klager overtog i 2020 et hus fra 1996 og tegnede en ejerskifteforsikring. Kort efter blev der konstateret et opfugtet betondæk og skimmel under gulvbelægningen, og klager måtte flytte fra huset. Selskabet afviste dækning og henviste til, at gulvkonstruktionen var udført efter gængs byggeskik, og at fugten skyldtes udenforliggende terrænforhold og forhøjet grundvandsstand, hvilket ikke var dækket. Der var indhentet flere byggetekniske rapporter, og der havde desuden været syn og skøn i en retssag mellem klager og den tidligere ejer af huset. Ankenævnet fandt, at denne skønsrapport kunne bruges som bevis i sagen, selv om selskabet ikke havde deltaget i retssagen. Nævnet vurderede, at klager ikke havde bevist, at selve fugtproblemet i gulv og vægge udgjorde en dækningsberettiget skade, men at der derimod var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv nedsatte husets værdi og brugbarhed. Selskabet skulle derfor dække sanering af skimmelsvampen, genhusning i op til et år samt en del af klagers advokatudgifter, mens udgifter til byggetekniske rapporter, der ikke undersøgte skimmelproblemet, ikke skulle dækkes. Sagen viser, at fugtskader og skimmelsvamp kan behandles forskelligt i en ejerskifteforsikring, og at uafhængige skønsrapporter kan få stor betydning for udfaldet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Hus opført i 1996 med terrændæk og gulvbelægning af tæppe, laminatgulv og klinker. Klager overtog ejendommen den 13/12 2020 og tegnede basisforsikring. I januar 2021 bemærkede klager lugtgener, og der blev under tæppebelægningen konstateret et opfugtet betondæk og skimmel på bagsiden af tæpperne. Klager fraflyttede huset i august 2021. Klager ønskede dækning for fugt- og skimmelskader i bygningen, genhusning, byggeteknisk bistand og advokatbistand. Både klager og selskabet havde indhentet byggetekniske rapporter, og der var foretaget syn og skøn i en retssag, som klager havde anlagt mod sælger af huset. Selskabet afviste at yde dækning. Selskabet anførte, at terrændækskonstruktionen og det kapillarbrydende lag var udført i overensstemmelse med gængs byggeskik på opførelsestidspunktet. Årsagen til det opfugtede betondæk var terrænforholdene, mangelfulde drænforhold og periodevis høj grundvandsstand. Forsikringen dækkede ikke forhold uden for bygningen eller periodevis opfugtninger, der skyldtes forhøjet grundvandsstand, når selve betonkonstruktionen var udført i overensstemmelse med gængs byggeskik. Der var horisontal fugtspærre i væggene. Fugtspærren var placeret ca. 5 cm under oversiden af betondækket, og der skete en fugtvandring fra det opfugtede betondæk til væggene. Væggene ville være tilstrækkelig fugtsikret, når gulvkonstruktionen var veldrænet. Der var ikke fremlagt dokumentation for fugtforhold, der havde medført skimmelangreb i et sådant omfang, at skimmelangreb i sig selv havde udgjort en dækningsberettigende skade på. Selskabet ønskede, at skønsrapporten blev udtaget af sagen, da selskabet ikke havde været part i sagen. Subsidiært burde skønsrapporten ikke tillægges bevismæssig værdi, da den i væsentlig grad var fejlbehæftet. Nævnet bemærkede, at skriftlige sagkyndige rapporter ifølge nævnets praksis kunne indgå i nævnets bedømmelsesgrundlag, selv om de var ensidigt indhentede. Nævnet fandt, at det samme måtte gælde for skønserklæringen, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skønserklæringen som fejlbehæftet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at forholdene ved gulvkonstruktionen og væggene på overtagelsestidspunktet havde udgjort skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet kunne herefter ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning for fugtforholdene i bygningen. Nævnet fandt med hensyn til skimmel, at klager havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet henviste bl.a. til skønsrapporten. Selskabet skulle derfor dække en skimmelsanering af bygningsdele. Selskabet skulle dække genhusning og merudgifter ved fraflytning i et år, jf. forsikringsbetingelserne, og klagers advokatudgifter forud for sagens indbringelse for nævnet med 5.000 kr. inkl. moms. Selskabet skulle ikke dække klagers udgift til byggetekniske rapporter, da rapporterne ikke havde undersøgt skimmelproblematikken. Klager delvis medhold.

Resultat

DELVIS MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, SAGKYNDIGE, SKADEBEGREBET, ADVOKATHONORAR, GENHUSNING, GULVE, NEDBØR, SKIMMELSVAMP, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, OMFANGSDRÆN, FUGT, VÆG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne