Uenighed om omfang af tagskade og fugtskade efter nedbør

Sagen drejede sig om omfanget af skader på en tagkonstruktion og et gulv, hvor klager mente, at selskabet skulle dække en langt større udgift end tilbudt. Klager anmeldte, at dele af taget var porøst, og at vand var trængt ind ved ovenlysvinduer på grund af manglende rensning af afløb foretaget af lejere, hvilket havde ført til fugtskade og svamp. Klager krævede dækning af udskiftning af tag og loft til omkring 400.000 kroner samt udgifter til arkitektbistand. Selskabet havde anerkendt skade på to konkrete steder, hvor der var udtaget prøver, som viste råd, og havde tilbudt en langt mindre erstatning. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der forelå skader i et større omfang end anerkendt, og lagde vægt på de fremlagte fotografier samt manglende yderligere sagkyndig dokumentation eller prøveudtagning. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge dækning af skade på gulvet eller udgifter til arkitekt. Selskabet fik dermed medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise omfanget af en skade, og at manglende sagkyndig dokumentation kan være afgørende, hvis der er uenighed om skadens udstrækning.