Afslag på erhvervsevnetab og præmiefritagelse efter knæ- og ankelskader

Sagen drejede sig om en mand, der efter to faldulykker fik skader i venstre knæ og ankel, og som senere blev tilkendt fleksjob med seks timer om ugen. Han krævede erstatning for varigt erhvervsevnetab og præmiefritagelse fra sin pensionsordning, men selskabet afviste dette med henvisning til, at han ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var varigt nedsat med mindst to tredjedele. Ankenævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, som viste, at klager havde relativt begrænsede gener, og at han fortsat kunne udføre aktiviteter som sport og bestyrelsesarbejde i en sportsklub i flere timer om ugen. Nævnet vurderede, at hans gener ikke var uforenelige med at kunne varetage et arbejde på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget hensyn til hans skånebehov. Nævnet bemærkede desuden, at forsikringsbetingelserne krævede en varig nedsættelse af den generelle erhvervsevne, og at en midlertidig nedsættelse af den erhvervsspecifikke evne ikke var tilstrækkelig. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det kan være vanskeligt at få medhold i krav om erhvervsevnetabsdækning, hvis man fortsat er i stand til at udføre visse fysiske og sociale aktiviteter, selvom man er tilkendt fleksjob.