Afslag på dækning af olieforurening fra nedgravet olietank

Klageren overtog en ejendom med en nedgravet olietank fra 1976. I forbindelse med påfyldning af tanken skete et mindre oliespild, hvorefter en efterfølgende boring afdækkede dybereliggende olieforurening, som ifølge det udførende firma stammede fra et ældre spild. Kommunen påbød undersøgelse af forureningen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forureningen stammede fra en olietank, der efter reglerne skulle have været udskiftet senest ved udgangen af 2016, og at klageren derfor burde have vidst, at tanken var ulovlig. Klageren fastholdt, at tanken var tæt, og at hun ikke havde kendt til dens alder eller ulovlige status. Ankenævnet fandt det mest sandsynligt, at forureningen skyldtes spild ved påfyldning og ikke selve den opgravede tank, og at selskabet ikke havde bevist, at klageren vidste eller burde vide, at installationen ikke opfyldte offentlige forskrifter. Selskabet kunne derfor ikke afvise dækning med henvisning til undtagelsesbestemmelsen om ulovlige installationer og skulle genoptage sagen. Sagen viser, at det er selskabet, der skal bevise, at forsikringstageren var i ond tro om en installations lovlighed, før en undtagelsesbestemmelse kan bruges til at afvise dækning ved forurening.