Erhvervsevnetab efter psykiske gener og fleksjob med få timer

Sagen drejede sig om afslag på dækning af erhvervsevnetab efter psykiske gener, som klageren havde fået som følge af arbejdsmæssige belastninger. Klageren blev sygemeldt i 2016 og senere opsagt. Efter flere praktikforløb med meget begrænset arbejdstid blev han bevilliget fleksjob i 2020 og ansat i et fleksjob med kun seks timers ugentlig arbejdstid i 2021. Selskabet ydede midlertidig dækning i en periode, men vurderede efterfølgende, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og afslog derfor varig dækning. Nævnet var ikke enig og fandt, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mellem halvdelen og to tredjedele i alle erhverv. Nævnet lagde særlig vægt på, at klageren havde fået diagnosen belastningsreaktion og udbrændthed, og at han led af varig træthed samt koncentrations- og hukommelsesproblemer, som begrænsede hans arbejdsevne betydeligt. Sagen illustrerer, at vurderingen af erhvervsevnetab skal tage udgangspunkt i den faktiske arbejdsevne, herunder erfaringer fra konkrete arbejdsprøvninger og fleksjob, og ikke alene i en teoretisk vurdering af, hvad personen burde kunne klare. For forsikringstagere med psykiske lidelser viser sagen, at dokumenterede diagnoser og faktiske arbejdsforsøg kan være afgørende for at få tilkendt dækning.