Uenighed om fradrag for slid ved erstatning efter stormskade

En landmand anmeldte en stormskade på sin ejendom og fik et prisoverslag fra sin tømrer på omkring 28.500 kroner. Selskabets taksator vurderede imidlertid, at flere af de skadede bygningsdele havde en dagsværdi på kun 60 procent af nyværdien, og opgjorde derfor erstatningen lavere end klagers eget overslag. Selskabet henviste til, at forsikringsbetingelserne gav mulighed for fradrag, når bygningsdele var værdiforringet med mere end 30 procent på grund af slid og ælde. Nævnet fandt, at selskabet med rette kunne afvise dækning for en bygning, der slet ikke var omfattet af policen, og at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var sket stormskade på en anden bygning. Samlet set kunne nævnet ikke kritisere selskabets opgørelse af erstatningen. Sagen viser, at ældre bygningsdele ofte vil blive erstattet med fradrag for slid og ælde, medmindre andet er aftalt, og at det er vigtigt at sikre sig dokumentation for, hvilke bygninger der faktisk er omfattet af forsikringen. Den viser også, at det er klageren, der skal bevise, at en skade faktisk er opstået og er dækningsberettiget, hvilket kan være afgørende i sager om stormskader på ældre landbrugsejendomme.