Afslag på mengodtgørelse for tandskade og håndskade efter to ulykker

Klager ønskede godtgørelse for varigt mén efter to forskellige ulykker: en tandskade fra 2012 og en skade på højre hånd fra 2019. For tandskaden havde selskabet i mange år dækket behandlinger, men afviste i 2016 at yde godtgørelse for varigt mén, fordi mengraden ikke var dokumenteret til mindst 5 procent. Kunden var utilfreds og oplyste, at han ville søge retshjælp, men kontaktede først selskabet igen fire år senere, i december 2020. Selskabet mente da, at kravet var forældet, og at mengraden fortsat ikke var dokumenteret. For hånden afviste selskabet dækning, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet mengraden til under 5 procent, og fordi kunden ikke havde bevist, at ulykken havde påvirket andre fingre end den beskadigede. Ankenævnet fandt, at kravet vedrørende tandskaden var forældet på grund af den lange passivitet, og at der for handskaden ikke var dokumentation for en mengrad på mindst 5 procent. Selskabets afgørelse blev derfor stadfæstet. Sagen viser vigtigheden af at reagere inden for rimelig tid, hvis man er utilfreds med en afgørelse, og at godtgørelse for varigt mén kræver konkret dokumentation for mengraden.