Uenighed om skadegrad efter brand skulle beregnes for hele bygningen

Sagen drejede sig om, hvordan skadegraden efter en brand skulle beregnes på en ejendom, der bestod af et oprindeligt hovedhus og en oprindelig garagebygning forbundet af en mellembygning fra omkring 1980. En del af den tidligere garagebygning var i 2007 blevet inddraget til beboelse. Efter en større brand i denne beboelsesdel opgjorde selskabet skadegraden på baggrund af hele bygningen som en samlet enhed, mens klager krævede, at skadegraden alene blev beregnet på beboelsesdelen, hvilket ville udløse en højere skadegrad og dermed dækning af restværdi. Klager pegede på, at bygningerne var indtegnet separat i policen, og at de kunne renoveres eller nedrives hver for sig, da de havde selvstændige tagspær. Selskabet anførte, at oplysningerne i policen ikke stod alene, og at der også skulle tages hensyn til bygningens faktiske fremtoning, som ikke logisk kunne opdeles, særligt fordi en væsentlig del af garagen nu var en del af boligarealet i både policen og BBR. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde opgjort skadegraden med udgangspunkt i en samlet bygning. Sagen viser, at opdeling af bygninger i forsikringsmæssig henseende ikke kun afhænger af, hvordan bygningerne er indtegnet i policen, men også af bygningens faktiske og fysiske sammenhæng.