Ophør af erhvervsevnetabsdækning og krav om tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser

Sagen handlede om en mand, der siden 2017 havde været sygemeldt og modtog dækning for tab af erhvervsevne samt præmiefritagelse. Selskabet overgik i august 2021 til at vurdere hans erhvervsevne i forhold til det brede arbejdsmarked og fandt herefter, at hans erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 50 procent. Selskabet stillede samtidig et krav om tilbagebetaling af ydelser, som ved en fejl var udbetalt for meget i en periode. Klager mente, at hans depression og andre symptomer fortsat gjorde ham berettiget til fuld dækning. Nævnet fandt ikke grund til at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering på det brede arbejdsmarked, og lagde vægt på de lægelige oplysninger, der viste relativt begrænsede gener, som kunne håndteres med skånehensyn som rolige omgivelser og selvstyrede opgaver. Klager havde desuden ikke gennemført en kommunal arbejdsprøvning, hvilket stillede ham i en bevismæssigt vanskelig position. Nævnet fandt derfor heller ikke grundlag for at kritisere tilbagebetalingskravet. Sagen viser, at det er vigtigt at medvirke til arbejdsprøvning og anden dokumentation, når man skal bevise nedsat erhvervsevne, og at forsikringsselskaber kan kræve for meget udbetalte ydelser tilbagebetalt, selv ved administrative fejl.