Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne på grund af stress og skulder

Klageren havde i flere år fået udbetalt ydelser ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse på grund af stress, depression og angst samt fysiske gener. Selskabet stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat til det niveau, som forsikringen krævede. Klageren mente, at hun fortsat var berettiget til ydelserne. Nævnet vurderede sagen ud fra, om klageren kunne udføre et relevant arbejde på mindst halv tid og dermed tjene mindst halvdelen af, hvad en person med tilsvarende uddannelse og alder normalt kunne tjene, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov. På baggrund af de lægelige og kommunale oplysninger fandt nævnet ikke, at der var beskrevet helbredsmæssige begrænsninger, som forhindrede hende i at arbejde på halv tid med de rette skånehensyn. Selskabet fik derfor medhold i, at ydelserne kunne stoppes. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab ofte skifter karakter over tid, fra en konkret vurdering af det aktuelle job til en mere generel vurdering af arbejdsevnen. Det er samtidig et eksempel på, at det er klageren, der skal dokumentere fortsat nedsat erhvervsevne, og at lægelige og kommunale oplysninger vejer tungt i denne vurdering.