Afslag på méngodtgørelse efter færdselsuheld på grund af forældelse

Sagen omhandlede en klager, der efter et færdselsuheld i 2014 fik afslag på dækning for varigt mén flere år senere, da hendes advokat i 2021 anmodede om godtgørelse svarende til en mengrad på 15 procent fastsat i en tilhørende ansvarssag. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at det var forældet, og subsidiært med henvisning til manglende årsagssammenhæng. Klager gjorde gældende, at forældelsen var suspenderet, fordi hendes advokat i 2017 havde foreslået at afvente ansvarssagens udfald, og at selskabet ikke tydeligt havde afvist dette forslag inden for den angivne frist. Ankenævnet fandt, at forældelse var indtrådt inden klagers henvendelse i 2021, og at klager ikke havde bevist, at der var indgået en suspensionsaftale, eller at selskabet havde givet et tilsagn om ikke at gøre forældelse gældende. Nævnet lagde vægt på, at selskabet faktisk svarede inden fristen, og at klagers advokat ikke fulgte op på selskabets svar for at få klarhed. Sagen viser, hvor vigtigt det er at følge aktivt op på korrespondance om forældelse, og at manglende opfølgning kan få afgørende betydning for, om et krav senere kan gøres gældende.