Afslag på erhvervsevnetab trods senere arbejdsprøvning

Sagen handlede om en kvinde, der tidligere havde fået afslag på dækning ved tab af erhvervsevne, og hvor nævnet allerede i en tidligere afgørelse fra 2017 fandt, at hun ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. I den nye sag gjorde klager gældende, at en arbejdsprøvning gennemført i 2019 og 2020 dokumenterede, at erhvervsevnetabet reelt havde været til stede allerede i 2017, og at det forhold, at hun var stoppet med at indbetale præmie, ikke burde afskære hende fra dækning. Selskabet fastholdt, at klager ikke havde godtgjort et dækningsberettigende erhvervsevnetab, inden forsikringen ophørte den 1. oktober 2017. Nævnet lagde til grund, at forsikringsdækningen var ophørt på dette tidspunkt, og vurderede, at klager heller ikke med det nu foreliggende materiale havde bevist, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen, før forsikringen ophørte. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at det afgørende tidspunkt for vurdering af erhvervsevnetab er tidspunktet for forsikringens ophør, og at senere undersøgelser kun kan bruges som dokumentation, hvis de faktisk belyser forholdene, som de var på det relevante tidspunkt.