Uenighed om erhvervsevnetab og præmiefritagelse efter rygsmerter

Klager blev sygemeldt på grund af rygsmerter efter en hændelse på arbejdet og mistede senere sit job. Han kom i kommunal arbejdsprøvning med reducerede timer og skånehensyn, men havde fortsat betydelige smerter i ryggen med udstråling til benet. Selskabet havde ydet midlertidig dækning for tab af erhvervsevne, men afviste at fortsætte dækningen, da de overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne fremfor evnen til at udføre sit tidligere arbejde. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at foretage denne overgang på det pågældende tidspunkt, men vurderede samtidig, ud fra de lægelige oplysninger og resultatet af arbejdsprøvningen, at klagers generelle erhvervsevne rent faktisk var nedsat med mindst halvdelen. Klager fik derfor medhold i, at selskabet skulle yde fortsat dækning og præmiefritagelse. Sagen viser, at selv når et forsikringsselskab er berettiget til at skifte vurderingsmetode fra særlig til generel erhvervsevne, skal den konkrete vurdering af arbejdsevnen bygge på et solidt lægeligt og faktisk grundlag. En begrænset arbejdsprøvning med skånehensyn kan være afgørende dokumentation for, at erhvervsevnen fortsat er væsentligt nedsat, selvom personen formelt er i gang med en arbejdsprøvning.