Krav om yderligere erstatning for rygskade anset forældet

Sagen handlede om, hvorvidt et krav om yderligere erstatning for en rygskade efter en ulykke var forældet. Klager havde anmeldt skaden kort efter ulykken, og selskabet havde udbetalt en aconto erstatning svarende til 5 procent varigt men. Senere meddelte selskabet, at der ikke var grundlag for yderligere erstatning, og efterfølgende afviste selskabet fuldstændig dækning med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagers gener. Klager forsøgte igen at få sagen genoptaget og fremlagde nyt lægeligt materiale, men selskabet fastholdt sin afgørelse. Da klager først indbragte sagen for ankenævnet flere år senere, vurderede nævnet, om kravet var forældet. Nævnet fandt, at den treårige forældelsesfrist tidligst kunne løbe fra anmeldelsesdatoen, og at den etårige tillægsfrist i forsikringsaftaleloven tidligst kunne regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet endeligt afviste kravet. Da klager indbragte sagen for nævnet efter disse frister var udløbet, var kravet forældet, og selskabet fik medhold. Sagen viser vigtigheden af at reagere hurtigt, hvis man er utilfreds med et selskabs afgørelse, da forældelsesfrister løber uafhængigt af, om man senere fremskaffer nyt materiale i sagen.