Afslag på ny vandskade fra tag efter tidligere dækket skade
- Selskab
- Købstædernes Forsikring
- Stikord
- vandskade · fejlkonstruktion · tag · undtagelse · rådskade
Hvad sagen handlede om
Klager havde tegnet en parcelhusforsikring med udvidet vanddækning og anmeldte i februar 2020 en vandskade, som selskabet dækkede. Senere samme år anmeldte klager en ny, næsten identisk vandskade i samme område, som selskabet afviste at dække. Selskabet begrundede afvisningen med, at vilkårene undtog dækning for selve skadeårsagen og for fejlkonstruktion, og at selskabet kun dækkede følgeskader på en dækningsberettiget skade første gang, ikke fremtidige følgeskader med samme årsag. Klager ønskede desuden dækning af en rådskade, som først blev konstateret efter, at forsikringen var opsagt. Ankenævnet lagde vægt på en ingeniørudtalelse, som viste, at tagfoden var mangelfuldt udført, så tagstenene ikke var ført tilstrækkeligt ud over tagrenden, hvilket medførte, at vand kunne blæse ind under taget ved vind. Da dette udgjorde en fejlkonstruktion, som var undtaget fra dækning, og da rådskaden blev konstateret efter forsikringens opsigelse, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag. Sagen viser, at forsikringer ofte undtager skader, der skyldes fejlkonstruktion, og at tidspunktet for konstatering af en skade i forhold til forsikringens løbetid kan være afgørende for dækningen.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af vandskade. Klager tegnede i november 2018 parcelhusforsikring med udvidet vanddækning. Forsikringen trådte i kraft den 1/12 2018. Den 2/2 2020 anmeldte klager en vandskade (skade nr. 1). Selskabet dækkede følgeskaderne i henhold til den udvidede dækning. Den 8/11 2020 anmeldte klager en ny lignede vandskade (skade nr. 2) i samme område, som selskabet afviste at dække. Klager ønskede dækning af følgerne efter skade nr. 2, herunder rådskaden. Han anførte, at rådskaden først endeligt kunne konstateres ved nærmere undersøgelse af skadeomfanget. Selskabet afviste bl.a. dækning med henvisning til, at selskabet undtog dækning for selve skadeårsagen og fejlkonstruktion. Skade nr. 2 var næsten identisk med skade nr. 1, og selskabet anførte, at selskabet kun dækkede følgeskaderne på en ellers dækningsberettiget skade første gang, og dermed ikke fremtidige følgeskader med samme skadesårsag i henhold til vilkårene. I forhold til rådskaden afviste selskabet at yde dækning, idet klager først konstaterede rådskaden efter opsigelsen af forsikringen den 15/12 2020. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet afviste at yde dækning for skade nr. 2 - og årsagen hertil - på klagers hus. Nævnet lagde navnlig vægt på, at det af udtalelse af 26/12 2020 fra klagers ingeniør fremgik, at udførelsen af tagfoden var mangelfuld, idet tagstenene ikke var ført tilstrækkeligt ud over tagrenden, hvilket medførte, at tagfladen afvandedes på fodblikket, og ikke i tagrenden, og ved samtidig vind ville vandet blive blæst op under taget, og at forsikringen i henhold til vilkåret i policen undtog skade som følge af fejlkonstruktion. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet afviste at dække rådskaden, idet denne først blev konstateret efter selskabets opsigelse af forsikringen. Nævnet bemærkede, at nævnet på det foreliggende grundlag ikke kunne kritisere selskabets sagsbehandling. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
HUSEJERFORSIKRING, FEJLKONSTRUKTION, UNDTAGELSE, TAG, VANDINDTRÆNGEN, OBJEKTIV DÆKNINGSBETINGELSE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om udbedring af køkkenfronter efter rørbrud
Sagen handlede om en vandskade i et 17 år gammelt køkken, hvor et rørbrud havde ødelagt elementer med lyse bøgetræsfronter, som ikke længere kunne fås fra …
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udskiftning af alle rør i badeværelse efter vandskade
Sagen handlede om omfanget af dækning efter en anmeldt vandskade, hvor der var konstateret en utæthed i et rør på et badeværelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Byggeskadeforsikring afviste dækning som følge af forældelse
Sagen omhandlede krav om dækning for byggeskader i et hus, klager havde overtaget som nyt i 2015.
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om erstatning for vandskade i kælder fra utæt stikledning
Sagen handlede om en vandskade i en kælder, som opstod ved en stikledning, og hvor der var uenighed om erstatningens størrelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af gulv og etageadskillelse ved byggeskade
Sagen drejede sig om en byggeskadeforsikring tegnet i forbindelse med opførelse af en bygning i 2011.