Selskab ville ikke stå ved forlig om erstatning for rådne vinduer

Sagen drejede sig om rådskader på 14 vinduer, hvor klager og selskabets taksator indgik et forlig om erstatningens størrelse til fuld og endelig afgørelse. Efter klager havde fået udført arbejdet og indsendt fakturaen, udbetalte selskabet et lavere beløb end aftalt, fordi den faktiske håndværkerregning var lavere end det tilbud, forliget var baseret på. Selskabet mente derfor ikke at være bundet af det oprindelige forlig og henviste blandt andet til forsikringsaftalelovens regler om oplysninger. Ankenævnets flertal gav klager medhold og fastslog, at selskabet ikke var berettiget til at træde tilbage fra forliget. Der blev lagt vægt på, at selskabets egen taksator havde indgået aftalen på baggrund af et indhentet tilbud, og at selskabet som den professionelle part let kunne have taget forbehold for, at de faktiske omkostninger kunne blive lavere. Selskabet ønskede ikke at være bundet af afgørelsen, og sagen blev senere afvist ved byretten af processuelle årsager. Sagen viser, at et forlig indgået til fuld og endelig afgørelse som udgangspunkt er bindende, og at forsikringsselskaber bør tage udtrykkeligt forbehold, hvis de ønsker mulighed for at justere erstatningen senere.