Uenighed om erstatningsopgørelse efter vandskade fra toilet

Sagen handlede om en erstatningsopgørelse efter en vandskade fra et toilet på 1. sal i et hus, der stod til salg. Selskabet opgjorde erstatningen for reparation til omkring 445.000 kroner og tilbød alternativt en kontanterstatning på cirka 191.000 kroner til fri rådighed. Klager ønskede en højere erstatning, blandt andet i form af restværdierstatning. Nævnet kunne ikke pålægge selskabet at yde restværdierstatning, da en skadegradberegning viste en skadegrad på knap 25 procent, hvilket ikke var nok til at udløse en sådan erstatning. Nævnet kunne heller ikke kritisere selskabets opgørelse af reparationsomkostningerne. Det blev bemærket, at den tilbudte kontanterstatning var beregnet som dagsværdi med fradrag for slid og ælde, men da klager klart havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede kontanterstatning, blev dette ikke et centralt punkt i afgørelsen. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at erstatning ved skader på fast ejendom normalt beregnes efter genopretning eller dagsværdi, og at restværdierstatning kun kommer på tale, hvis skadegraden overstiger en vis grænse. For forbrugere er det vigtigt at forstå forskellen mellem reparationserstatning og kontanterstatning, og hvordan skadegrad påvirker den samlede opgørelse.