Standsning af erhvervsevnetabsydelser efter observation afvist af nævnet

Sagen handlede om en mand, der modtog udbetalinger for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse på grund af en kronisk smertetilstand. Selskabet lod ham observere over 15 dage og så ham blandt andet gå lange ture, køre bil og løfte tunge varer. På den baggrund stoppede selskabet udbetalingerne og ophævede forsikringen med henvisning til, at hans reelle tilstand ikke stemte overens med det, han havde oplyst. Nævnet var enig i, at observationerne viste en bedre funktionsevne end oplyst, men fandt samtidig, at materialet ikke i sig selv kunne afgøre, hvor mange timer klager reelt kunne arbejde. Da klager desuden var blevet tilkendt førtidspension, fandt nævnet, at sagen krævede en grundigere bevisførelse, som ikke kunne foretages på skriftligt grundlag. Nævnet afviste derfor sagen og henviste den til domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer samt yderligere lægelige undersøgelser. En senere byretsdom frifandt selskabet efter en udtalelse fra Retslægerådet. Sagen viser, at observationsmateriale kan få stor betydning i sager om tab af erhvervsevne, men at komplekse sager, hvor der er uenighed om den faktiske arbejdsevne, ofte ikke kan afgøres endeligt af nævnet og i stedet må prøves ved domstolene, hvor bevisførelsen kan være mere omfattende.