Uenighed om kvaliteten af skimmelsanering af indbo efter rørbrud

Sagen handlede om kvaliteten af en skimmelsanering, som selskabet havde udført efter en skade forårsaget af et rørbrud i ejendommens kælder. Klager mente, at saneringen af hans indbo var utilstrækkelig, fordi efterfølgende stikprøver viste forekomster af skimmelsvampe i en del af prøverne. Han henviste til anvisninger, uvildige rådgivere og tidligere afgørelser fra nævnet som støtte for, at der burde gælde bestemte kriterier for et vellykket resultat. Selskabet oplyste, at det ikke kendte til retskilder, der fastsatte konkrete krav til skimmelniveau efter rengøring, og at formålet med saneringen var at bringe niveauet tilbage til et sædvanligt baggrundsniveau. Nævnet bemærkede, at der ikke fandtes retskilder eller vejledninger med faste kriterier for rengøring af indbogenstande. På den baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at saneringen var utilstrækkelig. Der blev lagt vægt på en kvalitetssikringsrapport, der viste tilfredsstillende rengøring og beskeden skimmelforekomst, samt en teknisk udtalelse, der ikke fandt problematiske forekomster. Selskabet fik derfor medhold, og klagers øvrige krav blev også afvist. Sagen viser, at det kan være vanskeligt at bevise, at en udført sanering ikke lever op til et bestemt niveau, når der ikke findes klare, anerkendte standarder at måle resultatet op imod.