Afslag på mendækning efter ulykker og senere rygfektion

Klager havde anmeldt tre mindre ulykkestilfælde, som i første omgang gik i sig selv efter en infektion i sårene. Nogle måneder senere fik han en alvorlig infektion i ryggen, og han krævede erstatning samt vurdering af men i forbindelse med de anmeldte ulykker. Selskabet afviste kravet både med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem de tidligere ulykker og rygproblemerne, og at kravet var forældet, da anmeldelsen skete mere end tre år efter det seneste ulykkestilfælde. Nævnet vurderede, at forældelsesfristen først kunne begynde at løbe, da klager oplevede de første symptomer på infektionen i ryggen, og fandt derfor, at kravet ikke var forældet. Men nævnet fandt samtidig, at klager ikke havde bevist, at rygproblemerne faktisk skyldtes de tidligere anmeldte ulykker. Selskabet fik derfor alligevel medhold i sagen.

Sagen illustrerer, at forældelsesfristens starttidspunkt kan afhænge af, hvornår symptomerne på en skade faktisk viser sig, hvilket kan være til gavn for skadelidte i komplicerede forløb. Samtidig viser sagen, at det stadig er den forsikrede, der skal bevise en klar årsagssammenhæng mellem en ulykke og en senere opstået lidelse, hvilket kan være vanskeligt, når der er gået lang tid, og der er flere mulige forklaringer på tilstanden.