Uenighed om omfanget af udbedring efter fugt og skimmelsvamp i tilbygning

Sagen handlede om omfanget af udbedring efter fugt- og skimmelproblemer i en tilbygning fra 1975. Kort efter klagers indflytning i 2018 blev der fundet fugt og skimmel bag en let forsatsvæg, og selskabet dækkede sanering og genopbygning af væggen. I 2020 blev der igen konstateret fugt og skimmel, og selskabet gav dækningstilsagn til en ny sanering samt opsætning af kapillaraktive plader i stedet for den lette forsatsvæg. Klager ønskede desuden, at selskabet dækkede en udvendig facaderenovering, med henvisning til en rapport, der pegede på revnedannelse i pudsen som årsag til langvarig fugtophobning. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var en skade ved selve ydervæggene eller en opfugtning, der udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade. Det blev heller ikke anset som en skade, at ydervæggene af massiv porebeton ikke var velegnede som underlag for forsatsvægge. Klager havde desuden ikke bevist, at selskabets håndværker havde beskadiget fugtspærren. Selskabet fik derfor medhold, herunder i afvisningen af at dække udgiften til klagers egen rapport. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise, at der faktisk er tale om en skade, før udbedring uden for det allerede dækkede kan kræves.