Erhvervsevnetabsydelser fra 2014 anset for forældede

Klager blev sygemeldt i februar 2014 og fik først førtidspension i 2020, hvorefter hun samme år anmeldte et erhvervsevnetab til sit pensionsselskab. Selskabet anerkendte, at hendes erhvervsevne havde været nedsat betydeligt allerede fra sygemeldingstidspunktet i 2014, men udbetalte kun ydelser med tilbagevirkende kraft til 2017, da tidligere krav blev anset for forældede. Klager anførte, at hun i 2014 og 2016 telefonisk var blevet rådet af selskabet til at afvente skadeanmeldelsen, indtil den kommunale sag om førtidspension var afsluttet, hvilket hun mente burde have betydning for forældelsesfristen. Ankenævnet fandt imidlertid ikke, at det var bevist, at selskabet havde givet mangelfuld rådgivning, og kunne derfor ikke kritisere, at kravet før 2017 var forældet. Sagen illustrerer, at krav om erhvervsevnetabsydelser kan forældes, hvis de ikke anmeldes rettidigt, selv når den faktiske nedsættelse af erhvervsevnen ligger flere år tilbage. Det viser også, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere eventuel mundtlig rådgivning fra et forsikringsselskab, da påstande om sådan rådgivning uden skriftlig dokumentation kan være svære at bevise, hvilket kan få betydning for, hvor langt tilbage i tid en udbetaling kan strække sig.