Afslag på erstatning for kritisk sygdom efter fejldiagnosticeret hjerneblødning

Klager havde søgt om erstatning for kritisk sygdom efter en hjerneblødning. Hun blev først indlagt med symptomer som nærbesvimelse, hovedpine, kvalme og snurren i venstre hånd, men blev fejldiagnosticeret med urinvejsinfektion og sendt hjem. Ved en senere indlæggelse med hjerteproblemer blev hun CT-scannet, og der blev fundet en hjerneblødning, som skønnedes at være opstået tidligere. Selskabet afviste udbetaling, fordi betingelserne krævede lokaliserede neurologiske udfaldssymptomer af en varighed på mere end 24 timer, og klager havde ikke dokumenteret dette. Klager mente selv, at hun havde vist sådanne symptomer. Nævnet vurderede sagen og fandt, at klager ikke havde sandsynliggjort, at hun havde haft de krævede neurologiske udfaldssymptomer i den nødvendige varighed. Afgørelsen viser, at ved forsikringer for kritisk sygdom stilles der ofte specifikke krav til symptomers art og varighed i forsikringsbetingelserne, og at det er kundens ansvar at dokumentere, at disse krav er opfyldt, typisk ved lægelige oplysninger fra det tidspunkt, symptomerne opstod. Sagen understreger vigtigheden af at sikre grundig lægelig dokumentation tæt på sygdomstidspunktet, da manglende eller sen diagnostik kan gøre det svært at bevise et krav senere.