Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter skulderskade og fleksjob

Sagen handlede om en mand, der efter en skulderskade fik afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra sit pensionsselskab. Han havde arbejdet som håndværker, men måtte efter skaden gradvist trappe ned i timer og endte i et kommunalt tilkendt fleksjob på 14 timer om ugen. Selskabet havde dækket midlertidigt, men vurderede efterfølgende, at hans generelle erhvervsevne ikke var tilstrækkeligt nedsat til at udløse fortsat dækning. Klager mente, at hans smerter, ordblindhed og skånehensyn gjorde, at han kun kunne arbejde inden for sit oprindelige fag. Nævnet lagde til grund, at klager ikke havde bevist, at han med de rette skånehensyn ikke kunne arbejde og tjene mere end halvdelen af, hvad der var sædvanligt for en fuldt erhvervsdygtig person med samme uddannelse og alder. Da beviskravet ikke var opfyldt, fik selskabet medhold i afslaget. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab ikke alene tager udgangspunkt i, om man kan fortsætte i sit tidligere fag, men i den generelle evne til at udføre arbejde, der er egnet efter helbred og kompetencer. Det illustrerer også, at det er klager, der har bevisbyrden for, at erhvervsevnen er nedsat i dækningsberettigende grad, og at arbejdsprøvning og fleksjobforløb ofte spiller en central rolle i denne vurdering.