Dækning af revner i kældergulv efter vandindtrængning ved trappe

Sagen handlede om afslag på dækning af revner i et betongulv i en kælder, efter at der var kommet vand ind ved en trappe og en skorsten. Klageren mente, at rejsningen af og revnerne i gulvet var en følgeskade til vandindtrængningen, som skyldtes højt vandtryk. Selskabet afviste dette og mente, at der var tale om almindeligt forekommende svindrevner i et over 100 år gammelt kældergulv, uden sammenhæng med den anmeldte skade. Ankenævnet lagde afgørende vægt på, at en af selskabets egne taksatorer i en mail til klageren havde vurderet, at skaderne på gulvet sandsynligvis skyldtes grundvandspres og var opstået i forbindelse med den anmeldte hændelse, selv om selskabets øvrige teknikere ikke delte denne vurdering. Da den udvidede vandskadedækning omfattede direkte skader som følge af opstigende grund- og kloakvand, fandt nævnet, at klageren havde antageliggjort, at skaderne kunne være dækningsberettigede. Selskabet blev derfor pålagt at betale for en uafhængig sagkyndig undersøgelse, udført af en bygningssagkyndig udpeget i fællesskab af parterne, for at fastlægge den egentlige skadeårsag. Klageren fik dermed medhold i denne del af sagen. Sagen viser, at uenighed internt hos selskabets egne fagfolk kan komme klageren til gode, og at der i sådanne tilfælde kan kræves en uafhængig sagkyndig vurdering før en endelig afvisning.