Genoptagelse af sag om håndledsgener efter fald afvist trods ny frist

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var årsagssammenhæng mellem et fald i 1999 og senere gener i højre håndled. Klager havde tidligere fået afslag på dette i 2008, og Ankenævnet stadfæstede dengang afgørelsen. I 2018 bad klager igen selskabet om at genoptage sagen, blandt andet med henvisning til en afgørelse fra Patienterstatningen. Selskabet afviste igen i 2020, og spørgsmålet var både, om kravet var forældet, og om der var årsagssammenhæng. Ankenævnet fandt, at kravet ikke var forældet, fordi selskabets fornyede realitetsbehandling af sagen udløste en ny etårsfrist efter forsikringsaftaleloven. På trods af dette fandt nævnet, at klager ikke havde bevist årsagssammenhæng mellem håndledsgenerne og ulykken, blandt andet fordi der manglede dokumentation for symptomer umiddelbart efter hændelsen. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at en fornyet behandling af en sag kan genstarte forældelsesfristen, men at dette ikke i sig selv er nok til at få medhold i sagens realitet. Det er fortsat forsikringstageren, der skal bevise sammenhængen mellem en skade og en tidligere ulykke, og manglende dokumentation for strakssymptomer kan være afgørende.