Afslag på mengodtgørelse efter skiulykke med nakke- og fingerskade

Klager havde i forbindelse med sit arbejde faldet på ski og slået sin lillefinger og nakke. Ankestyrelsen havde i sin afgørelse vurderet mengraden til 15 procent, mens selskabet vurderede den til under 5 procent, som er grænsen for udbetaling efter ulykkesforsikringen. Selskabet lagde vægt på, at der ikke var strakssymptomer på nakkegener, og at klager havde forudbestående gener i nakken. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selve ulykken i sig selv havde medført en mengrad på 5 procent eller mere. Det blev lagt til grund, at nakkegenerne først blev nævnt i de lægelige oplysninger mere end to måneder efter ulykken, og at klager havde haft vedvarende nakkegener siden 2003. Nævnet fandt desuden, at Ankestyrelsens afgørelse, som var truffet efter arbejdsskadelovgivningen, ikke kunne overføres direkte til vurderingen efter ulykkesforsikringen, da der er tale om forskellige regelsæt. Sagen illustrerer, at en afgørelse fra Ankestyrelsen om mengrad i en arbejdsskadesag ikke automatisk medfører samme resultat i en privat ulykkesforsikring, og at forudbestående helbredsforhold kan få stor betydning for bevisvurderingen.